Fjord Line vil sejle indenrigs fragt i Norge
Fjord Line ventes nu at få tilladelse til at sejle gods mellem norske havne på trods af, at rederiets færger sejler udenrigsfart under dansk flag. Norske toldregler har indtil nu forhindret denne trafik.
”Vi regner med at op til 100 vogntog hver dag kan flyttes fra E 39 mellem Bergen og Stavanger til vores nye cruisefærger,” siger Ingvald Fardal, administrerende direktør i Fjord Line til boarding.no
Det er den nye norske trafikminister Ketil Solvik Olsen der på den nationale vejkonference i Bergen mandag åbnede op for, at der skal findes en løsning på Fjord Line’s
lange nærede ønske om tilladelse til at sejle gods mellem Bergen of Stavanger.
Det har de norske toldregler indtil nu forhindret, fordi der serveres og sælges afgiftsfrie varer om bord på rederiets danskflagede færger der sejler videre til Hirtshals.
Den norske trafikminister har nu pålagt de norske tormyndigheder at finde en løsning på problemet inden den 1. april.
Fjord Line indsatte sidste år den nye LNG-drevne færge Stavangerfjord på ruten til Danmark, og lige nu er den anden af de to nye færger – Bergensfjord – ved at blive klargjort, Den ventes indsat til april,
Billederne herover og herunder af den nye færge Bergensfjord har vi fået tilsendt fra Preben Andersen, Vi takker for de flotte billeder.
Kilde: boarding.no