Færgerederierne genvælger bestyrelse
Adm. direktør for Molslinjen, Carsten Jensen, blev i lighed med alle andre medlemmer af bestyrelsen genvalgt på Færgerederiernes generalforsamling. Han fortsætter som formand, ligesom Carsten Nørland, adm. dir. Scandlines fortsætter som næstformand.
”Jeg er glad for genvalget til formandsposten, og jeg ser frem til endnu et år i tjeneste for færgerne herhjemme. Færgerne står et rigtig godt sted, hvor vi netop har overstået en god sommer, som minder om dem, vi kender, fra før pandemien. Det glæder vi os over, men vi er samtidig meget opmærksomme på den vanskelige situation, vi også er i pga. høje energipriser og høj inflation. Så hvis man skal holde den positive tilgang, så bliver det kommende år helt sikkert ikke kedeligt,” siger Carsten Jensen.
Færgerederierne har Molslinjen, Scandlines og ForSea som medlemmer, mens Læsøfærgen og Småøernes Færgeselskaber er associerede medlemmer. Kristian Durhuus, adm. dir. i ForSea fortsætter ligeledes i bestyrelsen.
Kilde: Danske Rederier