EU har godkendt Vestas-joint venture
Det fælles joint venture etableret af Vestas Wind Systems og japanske Mitsubishi Heavy Industries er blevet godkendt af EU-Kommissionen, der ikke mener, at det nye joint venture overskrider bestemmelserne i konkurrencelovgivningen.
De to virksomheder annoncerede sidste år i september måned planerne om at etablere det fælles joint venture med hovedkontor i Aarhus.
Joint venturet bliver ansvarligt for udvikling og levering af offshore-vindmøller. En af de møller, som skal lanceres af det fælles joint venture, bliver verdens største mølle, Vestas’ V164 – 8.0 MW, som for nylig blev færdiginstalleret på det danske Nationale Testcenter for store vindmøller i Østerild.
Her bliver møllen overvåget for at sikre møllens pålidelighed. Denne mølletype skal være flagskibet for joint venturet’s offshore-produkter.
Kilde: OffshoreWIND.biz