Esvagt-skib redder mand i iskoldt hav
Esvagt Aurora reddede tidligt i morges en mand, der var faldet over bord fra platformen Scarabeo 8 i Barentshavet. Det lykkedes Esvagtskibet, der lå stand-by ved platformen, at få manden op af det iskolde vand omkring fire minutter efter et fald på 15- 20 meter fra platformen.
”Klokken 04.09 i nat fik vi en
”mand over bord” meddelelse fra riggen. En person var faldet mellem 15 og 20 meter fra platformen og ned i havet. Vedkommende blev samlet op af stand by –fartøjet fra Esvagt i løbet af fire minutter”, siger redningsleder ved Hovedredningssentralen i Nord-Norge, Ørjan Delbekk til Petro.no.
Personen blev samlet op af en redningsbåd fra Esvagt Aurora og bragt tilbage til fartøjet. En helikopter bragte ham derfra til Hammerfest Sygehus, hvor han ankom klokken syv fredag morgen. Han blev derfra overført
til Nord-Norges Universitetssygehus i Tromsø.
Manden er ikke i nogen kritisk tilstand. Grunden til overførslen til hospitalet i Tromsø er, at han under faldet har fået en skadepå det ene øje, som kræver behandling af speciallæger.
Kilde: Petro.no