Esbjerg ikke sikker på at få mølllefabrik
Indtil nu har det været den almindelige opfattelse, at Esbjerg var sikker på at blive hjemby for en ny stor havvindmølle fabrik som tyske Siemens vil opføre. Men nu viser det sig, at Esbjerg kun er en ud af fire mulige placeringer Siemens kigger på.
Siemens Wind Power er ved at analysere fire grunde i fire lande omkring Nordsøen. Hvilken grund, der vinder udskillelsesløbet, ventes før afgjort i løbet af året.
"Vi kigger på omkring 50 faktorer, som blandt andet tilgængelighed, det politiske klima, fagforeninger og muligheden for at skaffe arbejdskraft, sagde Jesper Møller, leder af Siemens Offshoresalg til jv.dk.
Siden borgmester Johnny Søtrup i september sidste år på et stort anlagt pressemøde offentliggjorde, at Siemens Wind Power ønsker at etablere en vindmøllefabrik på en to millioner kvadratmeter stor grund ved Esbjerg, har alt drejet sig om at få myndighedstilladelserne på plads.
Ikke ét ord har været nævnt om, at Siemens Wind Power i virkeligheden kigger på fire ligeværdige placeringer i fire lande omkring Nordsøen.
Kilde: jv.dk