Ekspeditionskrydstogter er det nye sort
Godt 20 nye ekspeditionskrydstogtskibe vil blive leveret til markedet i årene 2018-2020, hvoraf de 10 leveres i år. Ekspeditionsmarkedet boomer, eller måske rettere - leveringen af nye ekspeditionskrydstogtskibe boomer. Det vil så vise sig om der er kunder til så mange nye skibe af denne type.
Det er jo almindelig kendt at shippingbranchen er cyklist. Op og ned i mere eller mindre formfuldendte bølger, orkestreret af, at alle søger til marked på samme tid. Om historien gentager sig når det gælder ekspeditionsskibe, vil vise sig.
Klart er det, at kontraheringen af de mange ekspeditionskrydstogtskibe ikke kun er et udtryk for kundeefterspørgsel, men også slagtilbud fra værfter der har vanskeligt ved at skaffe andre ordrer. Som udgangspunkt ikke det bedste udgangspunkt for så voldsom en ekspansion.
Senest er det Lindblad Expeditions der har afgivet ordre på et søsterskib til National Geographic Endurance, en bestilling der vil bringe rederiets flåde af ekspeditionskrydstogtskibe op på fire.
SunStone Ships har på sin side kontraheret endnu et ekspeditionskrydstogtskib i deres Infinity Serie. Krydstogtskibet bygges på CMHI Yard I Kina, men med den karakteristiske Ulstein X-BOW.
Også Seabourn her meldt sig på markedet. Her har man kontraheret et ekspeditions krydstogtskib med plads til 264 gæster hos Mariotti Damen Cruise.
Kilde: MarEx