Dystre udsigter for containerfarten
Den tyske storreder Claus-Peter Offen har de mørke briller på, når han tegner fremtiden for containerbranchen. Han forudser at hvert fjerde containerskib vil være lagt op i 2011, og at containerraterne først vil stige markant igen i 2014.
"En million TEU er allerede inaktive i dag, og det tal vil blive fordoblet i år og tredoblet nlæste år", sagde Claus-Peter Offen fredag på et Ship Finance Forum i Hamburg.
Selv planlægger Offen at lægge 10 containerskibe, hver med en kapacitet på 1.200 TEU - 2500 TEU, op.
"Oplægninger er nødvendige for at klare den aktuelle krise", sagde Offen, med henvisning til, at der i øjeblikket er en massiv overkapacitet på markedet.
"Da vi ikke ved, hvornår efterspørgslen vender tilbage, er vi nødt til at fokusere på udbudssiden," sagde Offen.
"Men vi vil ikke se så mange ophugninger og aflysninger af nybygninger, som på tørlastområdet".
Offen vurderer, at der på verdensplan er der kontraheret omkring 750 containerskibe over 3.000 TEU, heraf 150 der udelukkende er bestilt spekulativt, dvs. uden at have en charterkontrakt på forhånd.
Kilde: Lloyds List
