Dong sætter vindmøllepark på stand-by
Dong Energy udskyder byggeriet af den store havvindmøllepark Borkum Riffgrund 2, der skal ligge ud for den tyske kyst i Nordsøen. Udskydelser sker på grund af problemer med forsyningsnettet.
"Vi er blevet tvunget til at udskyde udviklingen og byggeriet af projektet Borkum Riffgrund II," siger Christoph Mertens, direktør for DONG Tyskland med ansvar for vindkraft.
Direktøren siger til nyhedsbureauet Reuters, at strømleverandøren TenneT ikke er i stand til at give en klar dato for, hvornår de nødvendige strømkabler vil blive trukket.
Halvdelen af første del af havvindmølleparken, Borkum Riffgrund 1, er i allerede solgt til Legos moderselskab Kirkbi og Oticon for 4,7 milliarder kroner.
Borkum Riffgrund 1 er ved at blive bygget i Vesterhavet, og parken skal levere CO2-fri strøm til mere end 285.000 husstande, når den står færdig.
Kilde. TV2/Nyhederne