DONG sælger fra i Grækenland
DONG Energy har indgået en aftale med det græske selskab Mytilineos Holdings S.A. om, at Mytilineos gruppen køber DONG Energy's græske vindkraft-aktiviteter for 209 millioner kroner.
Vindmølleparkerne, med en samlet kapacitet på 18,6 MW, blev en del af DONG Energy i forbindelse med fusionen af DONG, Energi E2, Elsam, Nesa, Frederiksberg Forsyning og Københavns Energis el-aktiviteter i 2006. Med DONG Energy's strategiske fokus på udvalgte geografiske områder, vælger selskabet nu at frasælge selskabets græske aktiviteter.
"Vi er tilfredse med resultatet af denne salgsproces, hvorved vi har opfyldt vores finansielle og strategiske målsætninger og vist vores vilje til at fokusere og styrke vores virksomhed relateret til vores hovedmarkeder," siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.
Salget af de græske vindkraft- forventes afsluttet i 2. halvår af 2008 og medføre en regnskabsmæssig fortjeneste efter skat på godt 50 millioner kroner, der vil blive indregnet i resultatopgørelsen for 2008.
Salget ændrer ikke DONG Energy's forventninger til regnskabsåret 2008.
Kilde: DONG Energy