Disney Fantasy forlader værftshallen
Klokken 11 søndag formiddag blev det 340 meter lange og 128.000 GT store krydstogtskib Disney Fantasy bugseret ud af Meyer Werfts store hal i den tyske by Papenburg, der ligger ved floden Ems.
Flere tusinde mennesker var mødt op for at opleve det imponerende syn. Flere optog videoer af begivenheden der nu er lagt ud på You Tube.
Disney Fantasy er det andet krydstogtskib at typen som det tyske værft har bygget til Disney. Det første var Disney Dream, der i dag sejler krydstogter med mange børnefamilier om bord, med udgangspunkt i Port Canaveral.
Det er planen at Disney Fantasy skal være klar til sin jomfrurejse fra Florida den 31. marts.
Kilde: mirror.co.uk