DFDS investerer i strøm fra land
DFDS installerer nu landbaserede strømforsyningsanlæg i havnene i Immingham, Göteborg og Gent, og de seks største fragtskibe, der sejler mellem disse havne, vil blive ombygget til at kunne modtage strøm fra anlæggene under havneophold.
Den samlede investering er på 7 millioner euro, hvoraf 1 million euro kommer fra EU-Kommissionen. Også Volvo Group Belgium samt havnene i Gent og Göteborg støtter projektet.
“Vi er meget tilfredse med støtten fra EU-Kommissionen og vores partnere, og jeg vil gerne takke alle, der har støttet projektet for opbakningen. Vi er nu klar til implementeringsfasen, som er planlagt til at være afsluttet i slutningen af 2014”, siger Per Marzelius, Director Sustainability and Public Affairs i DFDS.
Kilde: DFDS Update