"Danmark" kolliderer med krigsskib
Skoleskibet Danmark var på slæb i Baltimores inderhavn, da det først ramte nogle træpæle og siden det splinternye amerikanske krigsskib USS Minneapolis St. Paul, ifølge en talsmand for den amerikanske flåde. Uheldet skete søndag formiddag. Ingen kom til skade ved kollissionen.
Skoleskibet Danmark havde sammen med skibe fra hele verden deltaget i “Maryland Fleet Week and Flyover Baltimor” festivalen og var på væk, da uheldet skete.
Skibene fik ifølge rapporterne kun mindre skader. Skoleskibet Danmark ligger nu for anker uden for havnen i Patapsco floden med New York som næste destination.