Danmark genvalgt til Rådet i IMO
Det er lykkedes Danmark at blive genvalgt til Rådet i IMO, der er det styrende organ, som sætter den strategiske retning og fordelingen af ressourcer for IMO’s arbejde IMO, sætter de globale standarder for maritim sikkerhed, miljøbeskyttelse af verdenshavene og skibsfartens CO2-reduktioner.
”Jeg er meget glad for, at Danmark er blevet genvalgt som medlem af Rådet. Det er vigtigt for os at være med der, hvor beslutninger om IMO's overordnede strategi træffes. Som en stærk søfartsnation kan vi bidrage til, at IMO forbliver det globale omdrejningspunkt, hvor skibsfartens nuværende og fremtidige udfordringer skal løses”, siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.
Der var 48 kandidater til de 40 pladser i Rådet. Danmark stillede op til en plads i kategori C, hvor 20 ud af 27 kandidater blev valgt.
Følgende medlemslande er valgt til IMO Council 2022-2023:
Grækenland, Sydkorea, Japan, Rusland, Italien, Panama, Storbritannien, Kina, Norge, USA, U.A.E., Spanien, Canada, Frankrig, Brasilien, Tyskland, Nederlandene, Indien, Australien, Sverige, Singapore, Egypten, Cypern, Malta, Bahamas, Malaysia, Indonesien, Chile, Kenya, Saudi Arabien, Jamaica, Belgien, Marokko, Tyrkiet, Mexico, Filippinerne, Vanuatu, Qatar, Danmark og Thailand.