Danish Maritime Fair er nu officielt åbnet
<strong>DMF 2016 :</strong> Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var hovedtaler ved den officielle åbning af dette års Danish Maritime Fair, der ligesom sidste år foregår i Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn. Messen er åben tirsdag til torsdag i denne uge fra 9 til 17.
Troels Lund Poulsen lagde i sin åbningstale vægt på de mange udfordringer, som skibsfarten står overfor, men betonede samtidig, at fremtiden tilhører dem, der forstår at drage fordel af de nye muligheder, som opstår.
Anne H. Steffensen, adm. direktør for Danmarks Rederiforening, nævnte i sin tale, at skibsrederne i år har valgt at være massivt til stede ved Danish Maritime Fair i form af en shipowners’ Lounge, hvor man kan møde repræsentanter for alle de store danske rederier. ”Jeg håber, I alle vil bruge tid på at komme forbi os, når I er her ved messen”, sagde hun blandt andet.
Cecilie Lykkegaard fra Danske Maritime og Bjørn B. Christiansen, adm. direktør i Danske Havne, var også blandt talerne ved åbningsceremonien, der blev festligt indledt af Søværnets Tamburkorps.
Redaktionen