Containerskib ramt af motorstop
Det hollandsk indregistrerede containerskib Energizer blev lørdag aften ramt af motorstop, kort efter at det havde forladt havnen i norske Brevik med kurs mod Rotterdam. Der måtte tre slæbebåde til for at få det bugseret tilbage i havn.
Motorstoppet betød at skibet ikke kunne navigeres, hvorfor besætningen lod ankrene gå indtil hjælp nåede frem.
Søndag aften forlod Energizer havnen igen med 24-timers forsinkelse, og mandag formiddag befinder det sig ud for Hvide Sande på den danske Vestkyst med kurs mod Rotterdam med en fart på 15,9 knob.
Redaktionen