Containerrater skal endnu længere ned
Selvom containerraterne allerede er faldet så meget, at der sejles med underskud på mange ruter, skal raterne endnu længere ned. Det konkluderer en ny rapport fra investeringsbanken Morgan Stanley.
"Vi tror, at alle containerrederier, vi dækker, vil få underskud i 2009," hedder det i følge Lloyds List i rapporten fra Morgan Stanley.
Morgan Stanley frygter, at raterne vil falde yderligere de næste seks måneder og råder derfor investorerne til at holde sig fra aktier i containerrederier.
Banken vurderer også, at de planlagte ratestigninger i marts/april på de vigtige ruter fra Asien til Europa ikke er nok til at få disse ruter til at løbe rundt. Asien-Europa-ruterne er der, hvor Maersk Line har flest skibe sejlende.
Kilde: borsen.dk