Containerrater fortsætter med at falde
KORT NYT: På trods af at Maersk Line med virkning fra den 1. maj har hævet sine rater mellem Asien og Europa med 500 dollar per TEU, faldt containerraterne i sidste uge 22 dollar til 796 dollar per TEU, et fald på 2,7 procent.
Det er syvende uge i træk at raterne er faldet.
Sammenlagt er raterne faldet 44 procent siden det sidste store ratehop til 1423 dollar per TEU der belv gennemført i starten af marts. Raterne falder som følge af, at rederierne underbyder hinanden i et forsøg på at fylde skibene.
Kilde: nordnet.se
