Containerindeks tager nyt markant dyk
Prisen for at få fragtet containere mellem kontinenterne rasler ned for 18. uge i træk. I den seneste uge er Shanghai-indekset (SCFII) faldet med 5,7 pct. til 1814, hvilket er det laveste niveau siden 6. november 2020.
SCFI nåede toppen de 7. januar i år med 5110 efter en himmelstormende stigning fra 830 den 17. april 2020. En seksdobling på grund af forandringer som pandemien skabte i den globale handel.
Nu er priserne så styrtdykket siden, men indekset ligger dog fortsat markant over niveauet fra før Covid-19.
Styrtdykket i år forhindrer dog ikke, at de store containerrederier kommer ud med nye rekordresultater for 2022.
For Maersk´s vedkommende estimerer en række analytikere således, at overskuddet vil lande på knap 30 mia. dollar - eller omkring 229 mia. kr. - hvilket vil være ny rekord for Maersk og for et dansk selskab.
Kilde: SCFI