CMA CGM indsætter nyt megaskib
CMA CGM har indsat den andet af sine nye 16.000 TEU containerskibe, CMA CGM Alexander von Humboldt, der sammen med søsterskibet CMA CGM Marco Polo er verdens største containerskib, indtio Maersk Line i juli indsætter det første Triple-E skib Mærsk Mc-Kinney Møller.
I løbet af de næste to måneder vil yderligere 12 skibe med en kapacitet på mellem 13.000 – 16.000 TEU tilgå markedet, hvor de alle vil blive indsat på ruterne mellem Asien og Europa, hvor der i forvejer er priskrig.
Også CNA CGM tager i løbet af sommeren imod et søsterskib til de to nuværende giganter, CMA CGM Jules Verne.
CMA CGM Alexander von Humboldt vil blive officielt navngivet i Hamburg i næste måned.
Kilde: CMA CGM
