Carsten Mortensen: Vi leverer fornuftigt
Set på baggrund af de meget vanskelige vilkår på såvel tørlast som tankskibsmarkedet, vurderer Nordens topchef Carsten Mortensen, at rederiet har klaret sig fornuftigt i første halvår.
”Tørlastmarkedet er forværret, siden vi offentliggjorde regnskab for første kvartal og 2011, og den makroøkonomiske situation kalder heller ikke just på de store jubelscener. Så i det lys synes jeg egentlig, at det er et rigtigt fornuftigt halvårsregnskab, vil lægger frem”, siger administrerende direktør Carsten Mortensen til Ritzau Finans.
”I sådan en krisetid, som vi går igennem både inden for shippingbranchen og makroøkonomisk, er der en ting, der tæller. Det er, hvor mange penge, der triller ind i kassen, og hvor mange penge, der går ud. Vi har en positiv pengestrøm fra driften på 72 mio. dollar i første halvår, og vi formår faktisk at reducere vores omkostninger på land og om bord på skibene, selvom alt ting tager længere tid i en krisetid”, siger Carsten Mortensen.
Kilde: euroinvestor.dk