Brandhærget skib kan ikke komme i havn
Det brandramte containerskib Yantian Express nåede frem til Freeport på Bahamas allerede om morgenen den 30. januar, et par dage før forventet. Fartøjet der er assisteret af slæbebåde, har siden opholdt sig udenfor havnen, hvor det nærmest driver rundt.
Sandsynligvis venter skibet på en række undersøgelser, inden det får lov til at lægge til kaj eller så er der lige i øjeblikket ikke plads til skibet i havnen, da det er ankommet, før man troede det var muligt. Skibet var først ventet at anløbe Freeport i morgen 1. februar.
Hapag-Lloyd har erklæret ’General Average’ gældende for Yantian Express, der den 3. januar blev ramt af en brand mens det var undervejs fra Colombo til Halifax, Canada.
Redaktionen