Brand i norsk bilskib er nu slukket
Efter branden i otte dage havde hærget det norsk ejede bilskib Hoegh Xiamen, lykkedes det fredag aften amerikansk tid, brandmandskab at slukke de sidste ildlommer om bord. Årsagen til branden og den eksplosion der ramte skibet under slukningsarbejdet er nu ved at blive undersøgt.
”Ilden er nu officielt slukket, der er ikke længere brug for os, og vi er ved at pakke sammen”, skriver The Jacksonville Fire and Rescue Department i en meddelelse på Twitter.
Hoegh Xiamen brød i brand torsdag i sidste uge, kort efter at lastningen af skibet var afsluttet ved Blount Island terminalen, der ligger ud for Jacksonville i Florida. Lasten består af 2.000 brugte biler bestemt for det nordafrikanske marked.
Branden førte efter tre timer til en voldsom eksplosion, der kvæstede ni brandfolk. De blev alle indlagt, men er siden udskrevet.
Varmeudvikling forhindrede efterfølgende brandmandskabet i at trænge ind i skibet, så indsatsen koncentreres i stedet om at køle skroget ned, så det forblev intakt.
Det norsk flagede bilskib er ejet af Hoegh Autoliners og har en besætning på 21. Ingen besætningsmedlemmer kom til skade ved branden.
Redaktionen
After burning for a week, the Blount Island ship fire is officially out, according to the Jacksonville Fire and Rescue Department. https://t.co/U041KYnnh8
— First Coast News (@FCN2go) June 12, 2020