Australske atomubåde mødes med skepsis
62 procent af den australske befolkning bakker op om regeringens beslutning om, at bygge mindst seks atomdrevne angrebsubåde til den australske flåde. Men i den by hvor ubådene skal bygges, er man knapt så begejstret.
"Mange mennesker vil være bekymret over, at en atomreaktor der er inde i en ubåd, skat ligge til kaj her i Port Adelaide”, siger Peter Bauer, faglig sekretær i Australian Manufacturing Workers Union, der traditionelt har været modstandere af atomkraft.
Fagforeningen har dog ikke været ude og undersøge medlemmernes holdning ti de nye atomundervandsbåde endnu.
De lokale værftsarbejdere er også bekymret for, om de har de rigtige kompetencer til at bygge atomubåde, eller om de risikerer at blive skiftet ud med højtuddannede udenlandske eksperter.
Den australske premierminister Scott Morrison er dog stadig begejstret for beslutningen om at bygge de seks atomundervandsbåde, selv om der nok går op mod 20 år før de er operationelle.
Premierministeren ser ubådene som et nødvendig modtræk til den stadig mere aggressive kinesiske fremfærd i regionen.
De mindst seks atomubåde skal erstatte de eksisterende ubåde af Collins klassen, der vil blive retrofittet for at lukke hullet op til de nye atomundervandsbåde. De kan dog nætte holde helt frem til 2040.
Redaktionen