Arktisk seminar hos Royal Arctic Line
I forlængelse af regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark samt Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 afholder Danmarks Rederiforening et seminar om arktisk sejlads den. 20. januar hos Royal Arctic Line i Aalborg.
"Dette er kun et første skridt mod en bredere dialog med beslutningstagerne i den arktiske region, herunder især grønlænderne og de canadiske repræsentanter” siger næstformand i Danmark Rederiforening Jan Fritz Hansen.
Emnet for seminariet er. Hvordan laver man en politik for arktisk sejlads, hvor der tages hensyn til sikkerhed og bæredygtighed men også til kommercielle muligheder?
I forbindelse med seminariet samles dele af branchen, politikere, embedsmænd og forskere for at udveksle erfaringer og synspunkter.
Blandt talerne ved seminaret er repræsentanter fra Royal Arctic Line og Nordic Bulk Carriers, som kan bidrage med væsentlig viden om sejlads i det arktiske område. Søfartsstyrelsen vil ligeledes tale om mulighederne i Arktis. Desuden vil Rederiforeningen komme med input.
Kilde: Danmarks Rederiforening