APM Terminals er årets havneoperatør
APM Terminals vandt, da Lloyd’s List skulle uddele den nordamerikanske pris ”Port Operator of the Year”. Prisen gives til en havne- eller terminaloperatør i Nordamerika, der har opretholdt den højest mulige standard med hensyn til driftsmæssig effektivitet og kundeservice i løbet af året.
Prisen blev overrakt til Michael Schaffner (til højre på fotoet), der er direktør for APM Terminals Houston. APM Terminals er den største terminaloperatør i Nordamerika og driver terminaler i otte større amerikanske havne, herunder Port Elizabeth, New Jersey; Charleston, South Carolina; Jacksonville og Miami, Florida; Mobile, Alabama; Houston, Texas; Los Angeles, Californien; og Tacoma, Washington.
APM Terminals Port Elizabeth, der ligger i havnen i New York/New Jersey, var nr. et i en nylig undersøgelse af de nordamerikanske containerterminalers produktivitet med 104 kranløft pr. time, mens APM Terminals Los Angeles var nr. to med 96 kranløft pr. time, og APM Terminals Houston var nr. seks med 82 kranløft pr. time.
Kilde: APM Terminals