APM Terminals bygger afrikansk terminal
Et konsortium ledet af APM Terminals har formelt underskrevet aftalen om Abidjan Terminal 2 Project med regeringen for Elfenbenskysten den 19. december 2013 om opførelse og drift af en ny terminal på havnen i Abidjan.
"Der er et afgørende behov for havneinfrastruktur her i Vestafrika og på tværs af de nye markeder til at håndtere større skibe, og det er derfor, vi foretager denne investering som et engagement i Afrikas fremtid”, siger APM Terminals chef for selskabets Afrika -Mellemøsten Region Peder Søndergaard.
Kendt som TC2 vil terminalen være den anden i drift på havnen, som håndterede omkring 600.000 TEU i 2012, hvilket gør den til en af de travleste containerhavne i Vestafrika . Den nye facilitet vil tilbyde 1.100 meter med en dybde ved kajen på 18 meter, i stand til at rumme skibe på op til 350 meter i længden.
Projektkonsortiet består af APM Terminals, Bolloré Africa Logistics og det fransk -baserede entreprenørbyggefirma Bouygues TP.
Regeringen i Elfenbenskysten bliver ansvarlig for opførelsen og finansieringen af den indledende basale infrastruktur, herunder udgravning, kanaludvidelse, landindvinding og kajanlægget, til en anslået pris på mellem 500 og 800 millioner dollar.
APM Terminals og partnerene vil designe den nye terminal til specifikationerne og de seneste operationelle standarder for APM Terminals Global Terminal Network. TC2 faciliteten vil blive udstyret med 26 RTG og ni STS kraner, når den er færdig, med en årlig kapacitet på 2,1 millioner TEU og et 37,5 hektar værft.
APM Terminals Konsortiet planlægger at bruge i alt 600 millioner dollar i løbet af den 21- årige koncession. Mere end 400 millioner dollar vil blive investeret allerede i løbet af de første fem år fra 2013 til 2017. Terminalen er planlagt til at begynde operationer i starten af 2018.
Kilde: APM Terminals