Amfibiekøretøj hævet efter stort tab af liv
Bjærgningsmandskab fra U.S. Coast Guard har hævet det amfibiekøretøj - Stretch Duck 7 - der torsdag kæntrede på Table Rock Lake i Missouri. 17 mennesker omkom da køretøjet kæntrede på søen, efter det påbegyndte en rundtur på trods af risiko for kraftig vind og bølger.
Dykkere sikrede i weekenden køretøjets sorte boks, der nu vil blive undersøgt af the National Transportation Safety Board (NTSB).
Der var 31 passagerer og besætningsmedlemmer om bord, da amfibiekøretøjet påbegyndte turen. 14 blev reddet mens 17 mistede livet. Føreren af køjetøjet er blandt de reddede. Ni af de 17 omkomne tilhører den samme familie.
Det er langt fra første gang at der er sket ulykker med duckboats - amfibiekøretøjer konstrueret under anden verdenskrig. I løbet af de seneste 20 år er mere en 40 mennesker omkommet i ulykker om bord på duckboats i USA.
I 1999 omkom 13 personer da et amfibiekøretøj sank i nærheden af Hot Springs, i 2010 omkom 2 personer i en duckboat ved et sammenstød, og i 2015 døde 5 ved en ulykke i land.
Redaktionen