Åben Havn i Aarhus den 25. august
KORT NYT: Lørdag 25. august inviterer Aarhus Havn og nogle af havnens virksomheder byens borgere til Åben Havn fra kl. 11.00 – 15.00. Arrangementetet er gratis og kommer til at foregå på pladsen på hjørnet af Mindet og Balticagade, hvor Univers-teltet er opstillet.
Tag hele familien med på havnen og få et indblik i, hvad nogle af de mange virksomheder beskæftiger sig med. I år vil en række undervisningsinstitutioner desuden være repræsenteret.
Der bliver mulighed for at være med på en gratis havnerundtur med bus, som vil køre ind på de ellers lukkede terminalområder.
Yderligere detaljer om dagens program følger snarest.
Kilde: Aarhus Havn
