ABB vinder Johan Sverdrup kontrakt
ABB skal levere elektrisk udstyr til HVDC-systemet, som skal forsyne Johan Sverdrup feltet med strøm fra land. Kontrakten har en værdi på omkring 155 millioner dollar. Kontrakten blev underskrevet i første kvartal 2015.
”I ABB er vi stolte af at fortsætte det gode samarbejde ved at levere HVDC baseret strøm fra land for Statoil. Det er ABB-teknologi, der gør det muligt at eliminere behovet for gasturbiner ombord, hvilket vil reducere CO2-udledningen og begrænse drifts- og vedligeholdelsesomkostninger”, siger ABB’s CEO Steffen Waal.
Kontrakten omfatter levering af højspændings jævnstrøms, HVDC, elektrisk udstyr til omformerstationere i hver ende af den 200 km lange strømforbindelse, der løber fra elforsyningsnettet på land og ud til Johan Sverdrup.
ABB vil være ansvarlig for design, konstruktion, indkøb, installation og idriftsættelse af udstyr til to HVDC omformerstationer på +/- 80 kilovolt og 100 MW. Den ene placeres på land, hvor vekselstrøm fra elforsyningsnettet omdannes til jævnstrøm, som effektivt sendes til omformerstationen på platformen. Her omdannes strømmen igen til vekselstrøm, som distribueres til hele første fase af feltudviklingen.
Maersk Oil har en andel på 20 procent af Johan Sverdrup feltets licens PL 435, som opereres af svenske Lundin Petroleum AB.
Kilde: ABB