Panamakanalen reducerer bookingslots
Panama Canal Authority reducerer nu midlertidigt antallet af bookingslots til kanalens gamle sluser, der bruges af mindre fartøjer. Det sker i et forsøg på at nedbringe antallet af ventende skibe ved indsejlingerne til kanalen. Transit gennem de største sluser er uændret.
Kanalen er plaget af lav vandstand og har derfor reduceret den maksimale dybgang til 44 fod, samtidig med at antallet af daglige passagerer er reduceret fra 36 til nu 32 skibe i døgnet.
Den reducerede kapacitet betyder, af der er opstået flaskehalse ved begge indsejlinger til kanalen. Lige nu venter 161 skibe ved indsejlingerne, mod normal 90 på denne årstid. Dertil kommer mindst 40 skibe der nærmer sig indsejlingerne.
Den midlertidige begrænsning i antallet af bookingslots fastholdes foreløbig til den 21. august, mens begrænsningerne i dybgang ventes at være i kraft indtil næste regntid.
Ifølge flere medier er rederierne begyndt at se sig om efter alternativer til passage af Panamakanalen.