Alle omkomne nu fundet
Dykkere har nu fundet alle de tre besætningsmedlemmer der omkom, da Svitzers slæbebåd Flying Phantom kæntrede i floden Clyde sent onsdag aften.
Dykkere fra det engelske politi fandt lørdag, som den sidste af de tre omkomne besætningsmedlemmer, liget af slæbebådens 33-årige kaptajn. Som de andre omkomne, blev han fundet ombord på den kæntrede slæbebåd.
The Marine Accident Investigation Branch fortsætter deres undersøgelse af, hvad der førte til ulykken, der kostede tre ud af den fire mand store besætning livet. Resultatet af undersøgelsen ventes først klar om et par måneder.
Flying Phantom var en ud af tre slæbebåde der var i gang med at slæbe en bulk carrier til Glasgow, da slæbebåden gik på grund og kæntrede i tæt tåge.