Danfoss søsætter maritimt webunivers
Danfoss har åbnet et nyt website for marineprodukter. Det maritime webunivers viser virksomhedens marineprodukter og -udstyr i et dynamisk design og styres af en nem navigation.
En introduktionsfilm hilser brugeren velkommen på Danfoss' maritime webunivers. Filmen er det første tegn på, at nem adgang til målrettet information har været en prioritet for udformningen af det nye design.
Da websitet blev udarbejdet, var det vigtigt at sikre, at det appellerede til en bred målgruppe lige fra maskinmestre og rederier til studerende og producenter af maritimt udstyr. Det maritime univers giver alle brugere mulighed for hurtigt og nemt at få adgang til præcis, hvad de søger efter.
Den maritime branche har en særlig interesse i tegninger og tekniske specifikationer, når de søger efter produkter og udstyr. Alle sider har derfor både grafik og tekst uanset om det er motorer, skruesystemer, gearkasser, ventiler, sensorer, pressostater eller termostater.
Kilde: Jern og
Maskinindustrien