ShipServ vil omsætte for en milliard dollar
Den dansk ledede maritime E-handels platform ShipServ forventer en kraftig vækst i omsætningen næste år efter at sortimentet er udvidet. Nu servicerer platformen også krydstogt og skibsværftsindustrien.
"I år ligger vores omsætning på 600 millioner dollar. Men den vokser hurtigt, og vi regner med at passere en milliard dollar næste år", siger Paul Østergaard, ShipServ's administrerende direktør til Lloyds List.
Paul Østergaard startede ShipServ i Silicon Valley i 1999, men flyttede senere hovedkvarteret til London.
I dag servicerer ShipServ mere end 3000 skibe og har bl.a. lige udvidet staben med et 60 mand stort kontor i Manila.