Mærsk skal have ny ledelseskultur
A.P. Møller-Mærsk skal gennem en gennem en omfattende renovering af organisationen og ledelseskulturen. Lederne skal være mere selvstændige og turde tage større risici, og topledelsen skal vise tillid til dem, der tør tage chancher.
Sådan lyder nogle planerne fra olie- og shippingkoncernens nyudnævnte topchef Nils Smedegaard Andersen, der nu for første gang løfter lidt af sløret for hans tanker om hvordan Danmark største virksomhed skal udvikle sig i fremtiden. Det skriver Børsen.
Idéerne er en direkte kopi fra Carlsberg, hvor Smedegaard havde stor succes med at gøre op med tidligere tiders hang til bureukrati, stramme hierarkier og indgroede arbejdsgange.
"Jeg tror fundamentalt - og det ved alle der ansætter mig - at man vinder ved at give medarbejderne mulighed for at tage beslutninger decentralt. Det er vigtigt, at beslutningerne tages tæt på kunderne og det er vigtigt, at folk tør tage en risiko og udvikle virksomheden. Det er naturligvis en overbevisning, som jeg tager med til Mærsk", siger Nils Smedegaard til avisen.
I sin tid i Carlsberg opfordrede Smedegaard sine medarbejdere til at tage flere risici og være parate til at acceptere økonomiske smæk i jagten på at udvikle virksomheden. Han understreger, at A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg er to forskellige virksomheder, og man ikke kan kopiere en virksomhedsstruktur 100 pct. til en anden.
Kilde: borsen.dk