Københavns Havn får ikke modullastbiler
Københavns radikale miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam og et flertal af borgerrepræsentationen siger nej til modullastbiler mellem Nordhavn og Lyngbymotorvejen. Politikerne foretrækker cykler på vejene.
Står det til politikerne, skal København være en miljømetropol som eksempel for den øvrige verdens storbyer på, hvordan et attraktivt byliv kan indrettes med andre transportmåder.
"Luk øjnene og forestil dig en lastvogn på 25 meter og 60 ton tung på siden af en københavnsk cyklist. 60 procent af københavnerne er på en cykel mindst en gang om dagen," siger Klaus Bondam til Transportmagasinet.
Hans vision for københavnernes by levner ikke meget plads til tung trafik og såmænd heller ikke havnen
"Dermed ikke være sagt, at jeg ikke anerkender, at der skal varer og ydelser ind og ud, men vi er netop ved at træffe de første beslutninger om at anlægge Nordhavnsvejen, som er en udfletning fra Lyngbyvejen til Nordhavnsområdet. Når den står færdig, vil der være alle anledninger til at komme frem med modulvogntog, hvor det netop ikke vil være til gene for cykeltrafikken", siger Klaus Bondam til magasinet.
I fyldigt interview med miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam kan læses i den nye udgave af Transportmagasinet.
Kilde: Transportmagasinet