Skibsvrag kan udløse milliardregning
Kystkommunernes krav om at få kortlagt risikoen for olieforureninger fra gamle skibsvrag i de danske farvande vil betyde en gigantisk millionregning. Det viser beregninger fra det tekniske universitet i Göteborg.
Det kan blive endda særdeles dyrt for skatteborgerne, hvis alle vrag i de danske farvande skal tømmes for olie. Det skriver dr.dk
Teknisk Universitet i Gøteborg har netop offentliggjort beregninger der viser, at det alene vil koste mellem en halv og halvanden million kroner pr skibsvrag, at undersøge om et vrag indeholder olie i så store mængder, at det udgør en miljøtrussel.
Og hvis olien skal fjernes, vil det yderligere koste fra fire millioner og helt op til 500 millioner kroner at fjerne olien, blot fra et enkelt vrag.
Men det gigantiske beløb får ikke præsidenten for Kommunernes Internationale Miljøorganisation KIMO til at ryste på hænderne.
"Det vil være endnu dyrere at håndtere olien, hvis den kommer i land, siger Hans Christian Thoning til DR P4 Esbjerg.
Der ligger mindst 1000 skibsvrag i danske farvande.