Nye forhandlinger om Esvagt mandag
Sagen om lovligheden af konfliktvarsler afgivet mod rederieren Esvagt A/S og A2SEA A/S, var til ny behandling i Arbejdsretten i går torsdag. den 15. november 2007. Her valgte Søfartens ledere at tilbagekalde sin konfliktvarsel mod A2SEA, men afgav derefter en ny.
På et møde i Arbejdsretten har Søfartens Ledere tilbagekaldt konfliktvarsler over for A2SEA. Men det betyder dog ikke, at konflikten er opgivet. For umiddelbart efter afgav Søfartens Ledere en ny konfliktvarsel, denne
gang til ikrafttræden den 16. december 2007.
Sagen vedrørende Esvagt blev udsat til den 29. november 2007, hvor Rederiforeningen for mindre Skibe skal indgive deres processkrift i sagen.
Samtidig blev der taget initiativ til, at der på mandag den 19. november 2007 indledes nye forhandlinger om en overenskomst for Esvagt.
Kilde: Rederiforeningen for mindre Skibe