Norge skrotter seks nybyggede krigsskibe
Det norske Umoe Mandal værft er i fuld gang med at bygge en serie på seks topmoderne katamaran missilbåde til den norske flåde. De første skibe leveres næste år, de sidste i 2009. Men de kommer formentlig aldrig ud at sejle.
Fem milliarder norske kroner lige ud af vinduet. Sådan tegner situationen i Norge, hvor seks topmoderne katamaran MTBere ikke længere passer ind i de overordnede planer for flådens udvikling.
De seks katamaraner af Skjold-klassen er resultatet af en årelang udvikling der begyndte i starten af 90'erne, hvor den sikkerhedspolitiske situation var en anden.
Skibene koster 2 milliarder norske kroner hvortil kommer 3 milliarder kroner til våben og avanceret udstyr. Alt købt og betalt, og vil derfor også blive leveret. Selv om den første og eneste tur måske bliver til ophugning.
Se også Billedserien : Skjold-klassen
Kilde: Scandinavian Shipping Gazette