Tyrkisk sabelraslen sender oliepris op
Efter er par dage med fald vendte oliemarkedet igen i dag, og sendte olieprisen i vejret på udsigten til, at det tyrkiske militær om få dage vil rulle ind over grænsen til Irak for at tage kampen op med PKK.
Olien var kun få cent fra at falde til under 87 dollar pr tønde, da den tyrkiske premierminister
Erdogan i dag sagde, at Tyrkiet er klar til at sende tropper ind over grænsen til Irak i løbet af få dage., hvis ikke USA og Irak får styr på PKK.
Udtalelsen fik straks olieprisen til at skyde 77 cent i vejret, så den amerikanske olie her midt på eftermiddagen står i 86,79 dollar pr tønde.
Nordsøolien Brent steg tilsvarende 37 cent til 83,64 dollar pr tønde.
Selv om prisen altså igen er på vej op, er der dog et pænt stykke til de 90,07 dollar en tønde amerikansk olie var oppe i da den lå højest den 19. oktober.