Greenpeace i aktion mod atomskib
Omkring 30 Greenpeace aktivister forsøgte i dag at forhindre transportskibet Atlantic Osprey i at lægge til kaj ved den lille havn Studsvik 100 km. syd for Stockholm. Greenpeace frygter, at en transport af 4,8 tons atomaffald til England ikke foregår forsvarligt.
To aktivister i våddragter kastede sig i formiddag ud fra en gummibåd foran transportskibet Atlantic Osprey, i er forsøg på at forhindre skibet i at ligge til i den lille svenske havn Studsvik.
Aktionen fik dog ingen effekt, da myndighederne hurtigt fik fisket de to - hvoraf den ene var dansker - op af det kolde vand igen. Og Atlantic Osprey kunne uden problemer lægge til i Studsvik.
Greenpeace er imod, at atomaffald fra et svenske forsøgsanlæg R1der blev nedlagt for 25 år siden, skal fragtes hele vejen til Sellafield i England. Organisationen mener at transporten gennem bl.a. dansk og norsk farvand er uansvarlig. Og Greenpeace har i mange år advaret mod, at håndteringen af atomaffald i Sellafield heller ikke foregår på en forsvarlig måde.
Efter planen sejler Atlantic Osprey til England på fredag.
