Indiske sømænd med falske papirer
De indiske myndigheder har optrevlet en stor sag om udstedelse af falske papirer. Bl.a. har mindst 1.000 indere fået udstedt falske søfartspapirer. Myndighederne opfordrer nu rederierne til at kontrollere ægtheden af indiske sømænds papirer.
Tre mænd der er nu sidder fængslet i Mumbai har tilstået, at de i løbet af de sidste tre år har udstedt mindst 1000 falske søfartsbeviser til indere, der aldrig har sat deres ben på en søfartsskole.
De falske certifikater stammer fra fire søfartsskoler: BP Marine Academy, Yak Management & Marine Education, ARK Marine Academy and Ocean Education & Research Centre.
"Det er en meget uheldig situation, at der nu er mindst 1.000 indere med falske søfartspapirer på forskellige skibe", siger en indisk embedsmand til Economic Times of India.
"Denne sag skaber usikkerhed blandt de mange rederier, der i dag ser Indien som hjemsted for kompetente og troværdige søfolk".
Sagen har også udløbere til andre lande, da der hos de same svindlere er fundet falske søfartspapirer fra Bahamas, Liberia, Panama, Marshal Øerne og Honduras. Indien er et af de lande der leverer flest sømænd til den internationale handelsflåde