Task Force ZERO opretter arbejdsgrupper
I september sidste år annoncerede Danish Offshore Industry en ny sikkerhedskampagnen under titlen Task Force ZERO. Kampagnen, der skal forhindre enhver ulykker med personskade til følge i offshoresektoren, opretter nu to arbejdsgrupper.
Siden starten i september sidste år er der nedsat en styregruppe for Task Force ZERO. Styregruppen består af:
- Lars Bruvoll, DONG Energy A/S, (formand) - Kristian Ravn, ABB A/S
- Kenneth Frandsen, YIT A/S - Børge Mathiesen, Schlumberger Oilfield Services - Lars Torbensen, Halliburton - Anders Just Pedersen, Dansk Industri - Hans Christian Dallerup Kock, Task Force ZERO Koordinator
Styregruppen besluttede efter en indledende drøftelse, at der i første omgang nedsættes to arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med Udvikling og træning af mellemledere og Jobplanlægning.
Derfor inviterer Danish Offshore Industry og Task Force ZERO inviterer nu til de første to arbejdsgruppemøder.
Møderne finder sted:
Arbejdsgruppen vedrørende Udvikling og Træning af mellemledere afholder første arbejdsgruppemøde den 6. marts 2008 kl. 10.00-11.30 på Aalborg Universitet Esbjerg, Lokale C 113.
Arbejdsgruppen vedrørende Jobplanlægning afholder første møde den 6. marts 2008 kl. 14.00-15.30 på Aalborg Universitet Esbjerg, lokale C 113.
For at sikre den bedst mulige fremdrift i arbejdsgrupperne anbefaler styregruppen, at virksomhederne udpeger medlemmer til arbejdsgruppen, som til dagligt har berøring med arbejdsmiljø og offshoresikkerhed. Dette er dog ikke en forudsætning for at kunne deltage i arbejdsgrupperne.
På Danish Offshore Industry er det muligt at finde og printe en tilmeldingsblanket til møderne og returnere den til Danish Offshore Industry.
Deltagergebyret for medlemskab af Task Force ZERO er 5000 kr. pr. år for virksomheder under 50 ansatte og 10.000 kr. pr. år for virksomheder over 50 ansatte. Kontingentet opkræves forud med virkning fra 1. marts 2008.
Kommissorium for de to arbejdsgrupper kan læses herunder.
Kilde: Danish Offshore Industry