Maersk Lines sparekniv rammer USA
Maersk Lines spareplan, der skal gøre containerrederiet konkurrencedygtigt igen, er godt i gang med at blive rullet ud. I USA lukker og sammenlægger Maersk Line nu en række af sine kundecentre. Flere hundrede medarbejdere mister deres job.
Maersk Line reducerer nu antallet af regionale kundecentre i USA fra de nuværende seks til fem. Besparelsen går ud over kundecentret i Charleston der lukkes ned til august. Alene her mister 140 medarbejdere jobbet.
"Kunderne vil ikke mærke det store til ændringerne", siger Tom Sproat, Head of Customer Service, Maersk North America.
"Vi vil fortsat yde kunderne den samme service som i dag. Vores medarbejdere vil blot sidde et andet sted end de gør i dag."
Men det er ikke kun de regionale kundecentrer der mærker sparekniven. Også en lang række lokale kontorer må lade livet. Det gælder bl.a. Maersk Lines kontorer i Seattle, San Francisco, Dallas og Costa Mesa samt salgskontoret I Atlanta, Texas.
Maersk Lines amerikanske talskvinde Mary Ann Kotlarich siger, at de afskedigede medarbejdere så vidt muligt vil blive tilbudt andet arbejde eller en aftrædelsesordning.
Kilde: Pilotonline.com og Charlestown.net