Maersk Oil får to norske licenser
Mærsk Olie og Gas er med i to konsortier der har fået tildelt efterforskningslicenser i den norske del af Nordsøen. Maersk Oils andel af de to licenser er på henholdsvis 30 og 35 procent.
Maersk Oil har sammen med sin samarbejdspartner Wintershall vundet to nye efterforskningslicenser i Norge. Wintershall har en ejerandel på 40 procent i begge licenser, mens Maersk Oil har hhv. 30 og 35 procent.
"Arbejdsprogrammet for de to nye licenser består af behandlingen af eksisterende 3D seismisk data og teknisk evaluering. Potentielle udforskningsboringer vil blive besluttet på et senere tidspunkt", skriver Maersk Oil i en meddelelse.
Kilde: Mærsk Olie og Gas