Hotelplatform evakueret efter bombetrussel
14 helikoptere var søndag i aktion for at evakuere en hotelplatform i den engelske del af Nordsøen efter et en bombetrussel. Operationen blev dog afblæst efter nogle timer.
161 af de 539 ombord på hotelplatformen Safe Scandinavia nåede at blive fløjet i sikkerhed, inden bombealarmen blev afblæst igen kl. 17 dansk tid. Bombealarmen blev ifølge det foreliggende, udløst af trusler fremsat af en 23 årig kvinde der selv befandt sig på platformen.
Kvindens udtalelser blev opfattet som om, at der var en risiko for, at der befandt sig en bombe ombord på platformen. Myndighederne turde ikke tage nogen chance, og iværksatte straks en evakuering af platformen.
Kvinden er
nu bragt i land til afhøring, og de 161 evakuerede er ved at vende tilbage til platformen.
Hotelplatformen befinder sig 185 km ud for den skotske kyst ved Aberdeen, og ejes og opereres af selskabet ProSafe, som har hovedkvarter i Oslo.
Kilde: epn.dk og sky news