Søfartsstyrelsen tilbyder ny certificering
Interessen for skibsfartens miljøbelastning er steget markant gennem en årrække, såvel i erhvervet som i samfundet i øvrigt. Ledelsessystemer kan være et effektivt redskab til at opnå gode resultater gennem tekniske og operationelle forbedringer og til at dokumentere disse
Søfartsstyrelsen mener, at det kan være af interesse for rederier, der ønskede at blive certificeret efter den internationalt anerkendte standard ISO 14001:2004, at anvende Søfartsstyrelsen som certificerende enhed.
Søfartsstyrelsen har været igennem den nødvendige udviklingsproces og er nu akkrediteret af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og metrologifond), som er krav for at kunne certificere efter miljøstandarden.
Søfartsstyrelsen har til formålet etableret enheden DMA-EMCERT.
Akkrediteringen betyder, at DMA-EMCERT er forpligtet til løbende at vedligeholde nøje fastlagte juridiske, tekniske og audittekniske kompetencer vedrørende miljøforhold om bord på skibe. Søfartsstyrelsen vil med akkrediteringen gerne bidrage yderligere til sætte miljø og ikke mindst reduktion i CO2 udslip på dagsorden for danske rederier og ruste disse til også at møde fremtidige skærpede krav.
Som den første virksomhed er A.P. Møller-Mærsk A/S certificeret af DMA-EMCERT efter ISO 14001:2004.