Bjærgning af Clipper færge trækker ud
Dårligt vejr betyder, at der godt kan gå en uge eller mere, før det lykkes at bjærge ro-ro færge Riverdance der er grundstødt ud for Blackpool. Bjærgningsmandskabet koncentrerer sig i første omgang indsatsen om at få tømt færgens brændstoftanke og rettet op på den kraftige slagside.
Bjærgningsmandskab har flere gange været ombord på færgen, der gik på grund natten til fredag efter at være blevet ramt af en skæv sø. Meldingen lyder på, at færgen er uskadt. For en sikkerheds skyld vælger man alligevel at tømme færgens brændstoftanke. Derefter skal nogle af ballasttankene fyldes, så man kan rette op på kraftige slagside.
Riverdance ejes af Seatruck Ferries, der er et datterselskab af Clipper Group.
Kilde: Lloyds