Color Lines store færgekabale går op
Med den snarlige levering af de to hurtigfærger SuperSpeed 1 og 2, er Color Line tæt på at være færdig med den omfattende færgekabale det norske rederi har været i gang med i de sidste år.
Den 1. marts indsætter Color Line sin nye hurtigfærge SuperSpeed 1 på Kristiansand - Hirtshals overfarten. Dermed vil den første af de to nye, stærkt forsinkede hurtigfærger endelig være i drift.
I slutningen af juni følger SuperSpeed 2 ifølge planen efter, når den indsættes på Larvik- Hirtshals ruten.
Med de to færger i drift, vil Color Line have investeret 7,5 milliarder norske kroner i nye færger over en fireårig periode.
Kilde: Color Line