Mærsk borer tør brønd i Nordsøen
Mærsk Olie og Gas havde ikke held til at finde hverken olie eller gas i selskabets seneste efterforskningsboring i Nordsøen. Efter at være nået ned i en dybde på 2980 meter uden at finde spor af hverken olie eller gas har Mærsk nu opgiver boringen.
"Ebba-1X boringen anvendte de mest moderne seismiske data og metoder, men fandt desværre ikke olie eller gas. Efterforskning i Danmark er forbundet med væsentlig usikkerhed, men vi planlægger endnu en dansk efterforskningsboring senere på året, denne gang i Gita området", siger underdirektør Anders Würtzen, Mærsk Olie og Gas.
Efterforskningsboring blev påbegyndt den 17. december 2007 og boret til en dybde på 9765 feet Measured Depth. Brønden vil nu blive lukket permanent.
A.P. Møller-Mærsk havde en andel på 36,7 procent, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark en andel på 43,3 procent og Nordsøfonden en andel på 20,0 procent.
Kilde: Maersk Oil