Norge bygger verdens første skibstunnel
Der har været talrige planer fremme om at bygge en skibstunnel gennem Stad halvøen nord for Bergen, så skibene kan slippe for at runde det stormomsuste og farlige farvand ud for Stad. Nu ser planerne ud til at blive virkelighed.
Det norske Kystverket har godkendt planer for at bygge en skibstunnel gennem Stad halvøen nord for Bergen.
Når og hvis planerne gennemføres, slipper skibene for at sejle gennem det farlige og stormfulde farvand ud for halvøen. I dag tvinges skibene ofte til at afvente bedre vejr, før de runder Stad.
Beregninger gennemført af Kystverket viser, at tunnelen kan hænge økonomisk sammen, selv om udgiften ventes at løbe op i 1,7 milliarder norske kroner.
Den 1800 meter lange tunnel bliver så stor, at selv Hurtigrutens færger og andre krydstogtskibe vil være i stand til at sejle gennem den.
Kilde: NRK.no.
Du kan læse mere om projektet HER